Mød Max og Mindy: Påklædningsdukker til svære samtaler
Her er Max og Mindy. Det er din opgave at finde ud af, hvor de har ondt, og hvilket humør de er i.
Dukkerne er skabt som et visuelt kommunikationsredskab til børn, der har svært ved at forklare med ord, hvordan de har det, eller hvor det gør ondt.
Sådan gør du:
- Print arkene ud på lidt kraftigt papir eller karton.
- Klip Max, Mindy, tøjet, ansigtsudtrykkene og AV-cirklerne ud.
- I stedet for de "gammeldags" papirvinger på tøjet (spørg mormor eller farmor – de kan huske dem!), gør vi det moderne i dag: Brug blot lidt "elefant-snot" til at skifte tøj, humør og placere AV-cirklerne på kroppen.
Et konkret og kærligt værktøj, der skaber tryghed i øjenhøjde.
Giv følelsen en form og farve
Når det gør ondt, eller følelserne bliver for store, kan det være næsten umuligt for et barn at sætte ord på.
Dette håndtegnede ark hjælper barnet med at give sin oplevelse et visuelt sprog. Ved at farve på kropsfiguren, vælge en størrelse (fra en myre til et højhus) og røre ved følelsen (er den blød som bolledej eller kantet som en legoklods?), kan barnet vise os det, ordene ikke kan rumme.
Et uundværligt redskab til lægehuset, børneafdelingen eller samtaler derhjemme.